En stor novelle fra 1933, oversat 1955, nu genudgivet med behagelig stor Cicero-skrift. Har en udateret indledning af Harald Engberg. Det er en både ironisk og sarkastisk fortælling om dengode provstedatter, blid som sommematten, venlig mod alle og god til håndarbejde. Familien i den lille islandske by har svært ved at få hende gift, og sender hende omsider, da hun er 30, på endannelsesrejse helt til København. Hun vender hjem i utide og gravid, og både den gejstlige og den handlende del af familie forbereder et vældigt bryllup, men uheldigvis dør den fiktive brudgomlige inden. Men barnet lever og bringer den gode frøken stor glæde, indtil familien også skaffer det af vejen. "Det var svært at finde et menneske, som var genstand for mere kærlighed fra sinepårørende" som den alvidende fortæller udtrykker det. Siden bliver den gode frøken atter gravid, og familien lægger atter råd op, men forsoner sig først med hende, da hun ældet og nedbrudt,bortgiftet til en ulækker gammelbutikssvend, mister sit andet barn. Da kan søstrene Oprigtighed og Anstændighed omsider mødes over den døde horeunge. En grusom historie om bornert moral, derødelægger en god kvindes liv, men fortalt blidt med falsk objektivitet.
