Books / fiction for children / sjove bøger

Den gode skurk


Description


Magnus Løvenskjold vil være superhelt ligesom sine forældre. Men det er kun er hans lillesøster, Lilli, der klarer optagelsesprøven. Så melder en anden skole sig på banen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Feb. 2016

By

By

Maria Sjøblom

d. 2. Feb. 2016

Når man er barn af superhelteforældre, forventer man ikke lige frem at ende på Superskurkeskolen, vel? Sjov læsning for alle friske drenge og piger fra 10 år.

Magnus Løvenskjold og hans adopterede lillesøster, Lilli, mister deres forældre i en tragisk ulykke. Magnus mister sine nedarvede superkræfter i benene og klarer ikke optagelsesprøven til Superhelteskolen. Det gør Lilli heldigvis i kraft af hendes tekniske snilde og skarpe hjerne. Da Magnus trist må indse at drømmen er bristet, melder en anden skole sig på banen.

Der er fart over feltet og masser af grin, når det danske forfatterpar vender alt på hovedet og lader os følge undervisningen på både Superhelteskolen og Superskurkeskolen. For er skurke kun onde? Og er helte altid de gode? Dette er første bind i en planlagt serie på 4. Forsiden leder tankerne hen på en superhelte-tegneserie, hvilket ikke rammer helt ved siden af. Sproget er levende og skaber de vildeste billeder, som får en til at drømme om en filmatisering.

Kenneth Bøgh Andersen's serie om "Antboy" åbnede ballet og her bliver det bare endnu vildere og mere nuanceret.