Hovedpersonen er en 36-årig kvinde, intelligent, med et vist praktisk organisationstalent og velmenende. Men efterhånden viser hun sig helt domineret af sin indre konflikt mellem småborgerligenormer og ufordøjede revolutionære idealer; en desperat drømmer, blottet for virkelighedssans og ude af stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger regner hun efter sin medvirken til etmeningsløst bombeattentat med at kunne klare konfrontationen med både samfundet og professionelle terrorister. -Bogen giver et klart billede af et uafklaret undergrundsmiljø, hvor demonstrationerog blokader mere er udtryk for trang til spænding end for engagement, hvor provokationer over for politiet næsten har karakter af masochistisk flirt, og hvor optagelse i en terroristorganisation eradelsmærket. - Sproget er fremragende, elementær spænding og engagerende personskildring komponeres med mesterhånd sammen, så læseren kan erkende de uhyggelige perspektiver uden normbestemtdistance. - Etmedrivende billede af en farlig tendens i tiden, så fint afbalanceret, at bogen sikkert vil blive angrebet af fanatikere på flere fløje.