Den grådige zebra

Billedbog (22 X 26) fra Kenya oversat af Franz Berliner. Den handler om, hvordan dyrene valgte deres dragt. Zebraen kan ikke holde op med at æde. Hele tiden fristes den af lækkert frisk græs.Da den endelig når frem til klippehulen for at vælge sin dragt, er der kun en smule sort stof tilbage. Dragten bliver for stram. Den revner og bliver til zebraens sorte striber. Fremstillingen afzebraen som et lille grådigt dyr med små tykke ben er formentlig mere afrikansk end vores mere æstetiske opfattelse af dyret. Dobbeltillustrationerne er stærkt stiliserede i en slags naiv,koloristisk stil, som kan minde om både hulemalerier, Scherfig og Duvoisin. Omslagets for- og bagside viser zebraen på en festlig rød baggrund. Teksten er i et nutidigt eventyrsprog - nogle fåsætninger pr. side. Velegnet til oplæsning, men svær for unge selvlæsere. Det er den artistiske billedbog, som kendes fra f.eks. Piatti og Keats, med en mangfoldighed af former og farver, som nokmere begejstrer voksne end børn,men som er vigtig, fordi den viser, hvad fantasien kan bruges til. En meget sympatisk bog, som man ikke kommer udenom til de yngste klasser.

Read the full assessment

Billedbog. Hvordan zebraen fik sine striber - kunne historien også have heddet. Men denne version er anderledes end dem, jeg i øvrigt har set i samlinger af afrikanske dyrefabler. Den ernyskrevet af en yngre kenyansk forfatter, Mwenye Hadithi. Engang for længe siden var alle dyr grå og kedelige. Men en dag åbnede en kæmpestor hule sig i klipperne i Afrikas skove, fuld af alskensskind og pelsværk, horn, haler m.v. Nu var det blot op til dyrene selv at gå ind og vælge sig materialer til en dragt, sy den og tage den på. Også zebraen havde hørt om hulen, og den kunne ogsågodt tænke sig at blive rigtig flot. Men - da den havde svært ved at løsrive sig fra alle de lækre græstotter på dens vej, var den den sidste, der nåede frem. Tilbage var kun et kedeligt, lidt fortrangt sort skind, som sprak over dens tykke vom, så såre den fik det på. Deraf striberne. Det er en velfortalt og godt oversat historie. Billederne (malet i dækfarver) er derimod ikke såspændende. I deres forsøg på atfalde ind i en afrikansk billedtradition, ender de i en manerfyldt, påtaget kunstnerisk stil. De er overfladiske og glatte og lever ikke op til teksten, bl.a. meddens underfundige og sjove karakteristik af den lade og lækkersultne zebra. Oplæsning fra 5-6 år.

Read the full assessment