Tegneserie med middelalderligt, japansk tema. Historien starter med en omvendt Ebbe Skammelsøn; her er det to kvinder som venter på heltens hjemkomst, den ene mindre attaktiv og derfor jaloux på sin smukke søster som hun så vansirer. Den før så smukke søster ender med at drukne sig i en sø, jvnf. titlen. Det sætter gang i en skæbnetung fortælling som fortsætter efter flere hundrede år. En blind maler og en anden vansiret ung kvinde gentager noget af den gamle historie, men pigen ender med at blive opslugt at et grusomt uhyre. Næste bind kan begynde! Magi, samuraier og lidt blid sex burde være sikre ingredienser til en underholdende tegneserie, men handlingen er lidt for indviklet til at blive slugt i samme takt som billederne. Det vil det følgende bind måske rette op på. Smukt tegnet, men en lidt kold farvelægning. Handling og tema henvender sig til unge og voksne.