Books / nonfiction for children / billedværker

Den her bog elsker dig


Description


Samling af YouTube-stjernen PewDiePies humoristiske aforismer, citater og antiordsprog, der er en parodi på internettets mange visdomsperler, illustreret med kollager og fotos.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2016

By

By

Merete Trap

d. 22. Feb. 2016

"Intet i livet kommer let. Så hvorfor forventer du noget af et citat?". En samling af PewDiePies visdomsord, som er en parodi på internettets mange visdomsperler. For fans af PewDiePie, samt unge i al almindelighed.

En samling af citater som "Intet er umuligt for den der bærer citater i hjertet", "Det er vigtigt at elske sig selv, for det er der ikke andre der gør", og "Hvis du nogensinde er trist, så tænk på at enhjørninger nok også har diarré en gang imellem". På mange af billederne, som er en slags citat-collager, optræder PewDiePie selv, i diverse besynderlige udklædninger. PewDiePie hedder i virkeligheden Felix Kjellberg og er verdens største youtube-stjerne, kendt for at kommentere computerspil.

Hvorfor en bog, der bare er en samling af anti-ordsprog, tilsat spøjse billeder? Fordi bogen har en fed pointe, nemlig at falsk pænhed bør tackles med en god portion skepsis og humor. Bogen er en kærlig opsang til alle de visdomsord som internettet byder på, en slags jeg-tager-pis på "lykke" citaterne, som mange alligevel ikke kan opnå. En "selvhjælpsbog", som bør læses med et åbent sind; så vil man både grine og forstå det umiddelbare vrøvl.

Der findes ikke andre bøger som denne, men den danske youtuber Kristine Sloth har udgivet bogen Min verden om skønhedspleje. Et andet youtube-fænomen, der kommenterer spil, er det danske makkerpar RobinSamse, som dog henvender sig til et yngre publikum.



Information and editions