Books / fiction for children / gys

Den hvide dame


Description


Sebastian og Tobias tager med Sebastians bedstefar til herregården Brejninggård, hvor det siges, at "Den hvide Dame" spøger. De to drenge oplever nogle meget mystiske ting, og de begynder at udspørge folk på egnen om spøgeriet. Drengene ender med at afdække et gammelt mysterium.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2013

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 7. Nov. 2013

Henvender sig til børn på 9-12 år, som godt kan lide en god gyserhistorie, der ikke er alt for uhyggelig.

Forfatter Orla Nygaard har for børn kun skrevet romanen Biggi - verdens bedste hund, 2011. Den hvide dame er en letlæselig gyser, der tager udgangspunkt i de mange sagn om "hvide damer", som siges at spøge på danske herregårde. De to drenge Sebastian og Tobias tager med Sebastians bedstefar til herregården Brejninggård, hvor det siges, at "Den hvide Dame" spøger. To af bedstefarens håndværker-kolleger prøver på skift at overnatte i tårnværelset, hvor det spøger, men begge giver op og flygter om natten, fordi "Den hvide Dame" skræmmer dem væk. De to drenge udspørger folk på egnen om spøgeriet, og de afdækker et gammelt mysterium, som er grunden til, at "Den hvide Dame" går igen. Drengene møder også selv "Den hvide Dame". Bogen har en indbydende og uhyggelig forside, som fint afspejler bogens handling. Bagsideteksten er et lille udsnit af én af de mest spændende passager i bogen. Bogen har en del dialog og er skrevet med letlæselig, åben sats.

Der findes flere andre letlæselige bøger for børn om "Den hvide Dame", fx Jørgen Hartung Nielsens Den hvide dame, 2002, og Kustoden og den hvide dame af Hanne Guldberg Mikkelsen, 2012.

En udmærket, letlæselig gyserhistorie for de yngre læsere.