Den hvide pony

I 7. bind om Jennie indleder hun med at tvinge sin elskede hest over en umulig forhindring, så den bliver halt. Denne episode, som er et fuldstændigt paradoks til den øvrige fremstilling afdenne serieheltindes omsorgsfulde dyreelskematur, er startskuddet til bogens handling, hvor Jennie i sin søgen efter nogen der - i modsætning til dyrlægen - kan gøre hendes hest rask, både kommer iforbindelse med en misrøgtet rideskole, der ejes af en skidt karl, og nogle fremmedartede, uhyre primitive, men også kloge sigøjnere. Det bliver en gammel sigøjnerkvinde, der gør hesten rask, ogJennie redder samtidig den smukkeste af de misrøgtede heste fra rideskolen fra en krank skæbne. Godt for Jennie og seriens fortsættelse, at der findes så mange onde mennesker, der mishandler dyr.Forfatteren lader frejdigt hånt om både logik og sammenhæng i sin hovedperson for at få fortalt denne tåbelige, tekstmæssigt omfattende historie. Alligevel kan man komme i tvivl om, hvorvidt seriener ren spekulationeller om den også er udtryk for forfatterens velmente, enfoldige opfattelse af verden og piger i den hesteglade alder. Der er visse troskyldige forsøg på at skildremenneskelighed og miljøet, som kan give en den tanke, at serien er skrevet med et vist mål af lyst. Meget tæt typografi uden anførselstegn. En trivi-hesteserie for piger mellem 9 og 12 år.

Read the full assessment

Hovedhistorien i denne 7. bog om 13-årige Jennie er at hendes uundværlige araberpony Shantih får en dårlig hov. Dyrlægen kan trods mange forsøg ikke kurere den, og hvad så? I en tidligere bog,har J. haft forbindelse med en sigøjnerstamme, og kort fortalt hjælper J. stammens 90-årige spåkone ud fra et hospital for at kunne dø hjemme. V.h.a. healing og planter kurerer spåkonen inden sindød Shantih. Indimellem er flettet flere historier bl.a. om J.s manglende lyst til matematikundervisningen i skolen, og hun redder (køber) en udslidt hvid pony fra et nedværdigende liv på enusædvanlig rideskole. De mange person- og stednavne gør historien svær at overskue og samtidig gør miljøskildringen det næsten umuligt at danne sig et billede af lokaliteterne i det skotskehøjland. Sproget er omstændeligt og utidssvarende, men hesteglade (-gale) piger fra 11 -12 år formår ofte at distancere sig fra det usandsynlige og ser kun heltinden og de kære dyr. Alligevel kanbogen ikke bruges iundervisningen, og til fritidslån er der mange andre og bedre hestebøger f.eks. nys udkomne: Drømmen om den hvide hest, af Nancy Springer (90/45).

Read the full assessment