Books / fiction for children / roman

Den hvide væbner. Bind 1


Description


Fantasy. Nara forlader sin far, landsbyen og vennen Jarek, for at forfølge sin drøm og blive væbner. Som hestehandlerdatter har hun både viden og gåpåmod. På en spændende rejse møder hun og ridderen Avalanche en heks, dværge og trolde.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 23. Aug. 2013

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 23. Aug. 2013

Fantasy for piger og drenge fra 11-14 år. Flot forside sælger bogen til målgruppen. Bogen vil appellere til mange fantasylæsere og desuden til hestepigerne, da den indeholder meget hestepasning og -viden, i og med at Nara er datter af en hestehandler.

Kan man blive væbner, når man ikke er adelig? Heltinden Nara er datter af en hestehandler og bryder op fra landsbyen og faderen for at blive væbner for den rødhårede, muntre ridder Avalanche. På vej mod hans borg kommer de på alle tiders største omvej, da han skylder en heks en tjeneste, og efter at Nara har forhindret en forbrydelse, tager de til en landsby, der er plaget af trolde. For Nara er det vigtigt at bevise sit værd ved sine gerninger på trods af sin stand. Personerne karakteriseres mere igennem deres handlinger og replikker, end ved beskrivelser. Bogen er filmisk, fx hvor Nara rider op på en bjergtop og svinger med et flag for at indgyde folket håb. Som læser håbede jeg virkelig på, at Nara ville få sin belønning i form af det eftertragtede dværgesværd, men begge gange hun er ved at få et, er der vigtigere formål med sværdet. Forfatter er cand.mag i litteraturvidenskab, arbejder som oversætter og redaktør, hvilket mærkes i bogens gode sprog. Tidligere er udgivet en letlæst gyser for børn.

Kan sammenlignes med andre danske fantasyforfattere, som fx Josefine Ottesens Krigeren. Hesteaspektet findes også i flere gode bøger af fx Hallberg.

Første bind lover godt for en god serie. Jeg glæder mig til næste bog.


Weekendavisen

d. 4. Oct. 2013

By

By

Emil Blichfeldt

d. 4. Oct. 2013


Børn & bøger

Årg. 67, nr. 1 (2014)

By

By

Kent Poulsen

Årg. 67, nr. 1 (2014)