Books / fiction for children / roman

Den indre dæmon


Description


Den forældreløse teenager Trey får vendt op og ned på sit liv, da han møder den karismatiske vampyr Lucien. Snart lever han et uvant luksusliv i en overdådig penthouselejlighed. Men hans nye liv rummer også farer og mægtige fjender.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2011

By

By

Martin W Hansen

d. 22. Feb. 2011

Bogen henvender sig især til drenge i alderen 12-17 år der søger spændingslitteratur med overnaturlige elementer. Bogen kan med fordel formidles som en sej varulve-bog for drenge.

Det er forfatterens første bog på dansk, og dette er første bind i en serie på foreløbigt 4. Det er en spændende varulveroman om den forældreløse teenager Trey, der opdager at han muligvis er den sidste ægte varulv i verden. Han "adopteres" af et broderskab af forskellige "neder-væsner", som anføres af den karismatiske vampyr Lucien. Bogen er rigtigt spændende og actionfyldt, og man sidder efterfølgende med en lyst til at høre mere om hovedpersonerne. Forsiden er flot, med en grum varulv der snerrer af læseren og bagsideteksten formidler indholdet godt. Bogen er let at læse, sat med gode, letlæselige typer og skal nok formå at lokke den rette målgruppe til.

Universet kan let sammenlignes med Cassandra Clares Dødens instrumenter og Darren Shan-sagaen.

Rigtig spændende varulve-serie, der især vil tiltale drengene i teenagealderen. Jeg glæder mig allerede til at se flere bind i denne lovende serie.