Som det fremgår af titlen indeholder denne kogebog opskrifter på mad, som jøder tilbereder den. Der findes nemlig inden for jødedommen ganske bestemte spiselove ikke mindst i forbindelse med det jødiske års fester, og bogen er opdelt i afsnit efter disse fester og skikke. Hvert afsnit indeholder dels en indledning - til tider ret omfattende - om den pågældende jødiske fest eller skik, og derefter følger et antal opskrifter på mad, som de ortodokse jøder plejer at tilberede og spise i den pågældende anledning. Bogen har register over opskrifterne. De indledende afsnit, der skyldes Meta Melchior, enke efter den tidligere overrabbiner, er interessant læsning, fordi man derigennem får et indblik i det jødiske livsmønster, men jeg tror, at mange af opskrifterne vil forekomme den ikke-jødiske husmor besværlige. Bogen anbefales, men bør købes i begrænset omfang.