Books / fiction for children / noveller

Den kolde jomfru og andre skrøner


Description


Muntre, fantasifulde fortællinger fra de arktiske egne om skøre kugler og dejlige damer.

Reviews (12)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Lisette Lund

d. 18. Dec. 2018

Genoptryk fra første udgave (1974) plus én ny fortælling. Riels skrøner er stadig lige læseværdige. Han gengiver sin sprudlende fantasi i et dejligt, poetisk, malende sprog, sine steder heltH. C. Andersensk. Personerne går igen i historierne, og efterhåenden får man de herligste portrætter af disse sære personer i de arktiske egne, både de indfødte og de tilkomne, fangere, handelsmændog andet folkefærd. Der er historien om Herbert, der lever alene og afsides med sin hane, som han - og andre - opfatter og behandler som et menneske, der er tatovøren, der laver kunstudstilling afsine "ofre", og der er den herlige titelnovelle, der fortsættes i den ny tilkomne historie om drømmepigen Emma, der går fra hytte til hytte og fra køje til køje alt efter, som retten til at drømmeom hende sælges videre for bøsser, støvler, spiritus, indtil den sidste køber insisterer på at få hende i kød og blod, og sælgeren må lade hende rejse bort med et skib. Historierne er varme,menneskelige,humoristiske og let læselige og forståelige. En bredt brugbar bog.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Jørgen Hamre

d. 19. Dec. 2018

Så er landsdelen norden for norden for lands lov og ret igen skuepladsen for JRs muntre historier, noveller eller som titlen siger: skrøner. Det er skrøner, overvejende med balance i den psykologiske karakteristik, næsten altid velgjorte streger af personer, ting og begreber - syrnet med rappe og bidske replikker, fordi de optrædende flest altid lider af lidt af den kæmpe-ø-kuller, der svarer meget godt til denne gigant af en »ø«. Slut- og andre pointer, som sig hør og bør i short-stories. Man kan godt kalde skrønerne affald fra Riels arktiske trilogi, men da med den tilføjelse, at »affald« også er betegnelse for et meget vigtigt biprodukt ved sukkerfremstilling, ikke sødt som hovedproduktet, til gengæld med en vis foderværdi. Man tilgiver gerne JR hans conservative facon i stilen, fordi han altid har det overskud af veloplagthed ved at fortælle, der gør at han er en god entertainer. Skrønerne er underholdning, og meget af den er velegnet til oplæsning, ikke kun i DR. EilerKrags illustrationer fortræffelige. Titelnovellen er måske valgt af salgsmæssige hensyn, men det er ikke en skrøne, at den bedste lokumshistorie fra mange årtier er illustration på omslaget.


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2014

By

By

Steffen Kronborg

d. 14. Feb. 2014

Riels Den kolde jomfru er for alle, som holder af en god røverhistorie.

Ganske kort tid efter udgivelsen af det første bind med Jørn Riels arktiske skrøner omsat til tegneserieform udsender forlaget nu bind 2 (der i 2009 i Frankrig blev udgivet som det første bind i serien). Hvor Kong Oscar indeholdt 4 af Riels skrøner, rummer det nye bind i serien hele 7 af de rablende og fantasifulde, men også ind imellem filosofiske og poetiske løgnehistorier fra et lille nordøstgrønlandsk fangersamfund. Fælles for alle de 7 historier er fortælleglæden og den skæve humor. I Arktis er vinteren lang og dagene korte, så der er brug for mange skipperskrøner i de små grønlandske knaldhytter, og som det siges i titelhistorien: "Da Mads Madsens erindringer var ved at slippe op, opfandt han for selskabets skyld nogle nye". I Tanqurelles atmosfærefyldte sort-hvide streg får de langskæggede og usentimentale jægere liv som selvstændige individer, samtidig med at de fremstår som evigtgyldige repræsentanter for bestemte karakteregenskaber.

Det kan synes pudsigt, at der skulle to franskmænd til for at overføre Jørn Riels fortælleunivers til tegneserieformen. Men der findes en lang europæisk tradition for skrønefortælling i overdrivelsens tegn, og den tradition har stærke udløbere i Frankrig.

Bonnevals og Tanquerelles version af Riels arktiske skrøner har været en stor succes i Frankrig, og mon ikke det går ligesådan i ophavsmandens hjemland. Vi har stadig et uoversat bind med røverhistorier til gode.


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2011

By

By

Anny Skov Madsen

d. 9. Sep. 2011

Jørn Riels fortællekunst er legendarisk, og de muntre fortællinger er lige velegnede til oplæsning i familiens skød, for ældre eller til en hyggestund for sig selv.

De 10 små historier eller skrøner, som forfatteren selv ynder at kalde dem, foregår alle i Grønland på en lille fangststation, og de mandlige personer optræder ofte i flere fortællinger som hoved- eller birolle. Her i den lille fangsthytte sidder et par mænd bundet til hinandens selskab på godt og ondt i vinterens mørke og kulde. Enten lader de selv fantasien gå på vandring og fortæller om skønne kvinder, gode jagter eller andre usædvanlige oplevelser. Eller skrønen handler om, hvordan livet udfolder sig i hytten. Her er en hane, der bliver trukket i snor og får fortalt historier, "Alexander". Og en mand, der knytter sig så meget til en gris, at hans makker bliver jaloux, "Grisen". Titelnovellen viser det mangfoldige fortælletalent. Sproget kan virke lidt gammeldags, men fortælleglæden er unik. Mange af Jørn Riels bøger er oversat til andre sprog, og han fik i 2010 Det Danske Akademis Store Pris.

Den kolde jomfru og andre skrøner udkom første gang i 1974, og denne 6. udgave er identisk hermed. I flere udgaver, senest i 2004, har der været en fortælling mere med.

Varme humoristiske fortællinger om livet i Grønland lever op til forfatterens ry som en stor folkelig fortæller. Den er for alle, der kan nyde at læse et bramfrit sprog om ødemarken, bjørne, whisky og mænds drømme om kvinder.


Aarhuus stiftstidende

d. 13. Aug. 1986

By

By

Bjarne Nielsen Brovst

d. 13. Aug. 1986


Politiken

d. 13. Apr. 1974

By

By

Franz Berliner

d. 13. Apr. 1974


Information

d. 6. Apr. 1974

By

By

Palle Koch

d. 6. Apr. 1974


Aarhuus stiftstidende

d. 29. May 1974

By

By

Jørgen Søholt Christensen

d. 29. May 1974


Jyllands-posten

d. 22. Apr. 1974

By

By

Henning Ipsen

d. 22. Apr. 1974


Aktuelt

d. 6. July 1974

By

By

Per Gudmundsen

d. 6. July 1974


B.T.

d. 29. Mar. 1974

By

By

E. Chr. R. Bernhardsen

d. 29. Mar. 1974


Berlingske tidende

d. 26. Apr. 1974

By

By

Knud Holst

d. 26. Apr. 1974