Books / fiction / roman

Den lilla bus


Description


Syv ganske almindelige menneskers livshistorier, drømme og håb væves ind i hinanden med samlingspunkt i den bustur, de i fællesskab foretager hver fredag fra arbejdet i Dublin og hjem til deres barndoms landsby.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 1998

By

By

Winni Thorup

d. 23. Mar. 1998

Forfatterens navn borger jo for en god og menneskevarm læseoplevelse. Den lilla bus, som udkom i originaludgave i 1984 er atter en kollektivroman om almindelige mennesker. Samlingspunktet er den lilla bus. Alle arbejder de i Dublin og kører hver weekend tilbage med bussen til deres barndomsby, den lille landsby Rathdoon. Hver person har sit kapitel. Der er den nærige, uudholdeligt irriterende Nancy, kunstneriske Rupert, som erkender sin homoseksualitet og finder kærligheden, chaufføren Tom og Celia, som, antydes det til sidst, har en fremtid sammen samt flere andre. Romanen er lidt mere skitseagtig og føles knapt så "færdig", som forfatterens øvrige romaner. Der er, i ordets bedste betydning, noget trygt over forfatterskabet. De små menneskelige plots, den traditionelle fortælleform, en hel og konsistent verden, er forfatterskabets hele grundlag. Sammenholdt med en forfatter som både kan sit håndværk og som har en fordomsfri, psykologisk indsigt i "almindelige mennesker", undrer det ikke, at forfatteren har en stor og trofast læserskare.