Books / fiction for children / billedbøger

Den lille regneskole


Description


Billedbog med ideer til hvordan man kan øve tal og matematik med førskolebørn. Ideerne er flettet ind i hverdagshistorier om Lasse og Mille.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Aug. 1998

By

By

Lars Larsen

d. 24. Aug. 1998

Billedbog om tal og regning, som svarer til forfatterens Den lille læseskole, (98/33). Igen følger man den 5-årige Mille og hendes 3-årige lillebror Lasse i en række hverdagsepisoder fyldt med tal. Der er et par kapitler om at tælle og 3 om tid, opdelt i timer, måneder og år. Et om at fordoble og måle og et om at dele. Mille og Lasse leger butik sammen med mormor og vejer æbler og vindruer, og de bager en kage og deler den ud. Bogen er fyldt med ideer til træning af tal- og regnefærdigheder, og mange kapitler afsluttes med en opgave til læseren. Den vekslende sværhedsgrad gør den egnet som hjælpebog for forældre, der gerne vil træne tal med deres førskolebørn, og hyggelæsning for de lidt mere øvede. Lisa Sollenbergs enkle tegninger i glade farver supplerer og uddyber teksten. Fra 5 år.


The libraries' assessment

d. 24. Aug. 1998

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 24. Aug. 1998

En meget fin bog om at tælle og regne. Bogen gennemgår indledningsvis tallene fra 1 - 20 og viser på de følgende sider hvordan man kan regne med tallene: Året der deles i måneder, de hele klokkeslæt, dobbelt så mange, vejning og kageopskrifter, kagedeling o.s.v. Bogen afsluttes med nogle tælleremser. Bogen er fyldt med gode, varme tegninger der tydeligt illustrerer taleksemplerne. Teksten kan selvlæses fra 2. klasse, men på det tidspunkt er eleverne nok kommet længere end tallene fra 1 - 20. Bogen vil til gengæld være meget velegnet til højtlæsning og samtale for små grupper i børnehaveklassen, der kan kigge med og pege. Også velegnet til støtteundervisning for understimulerede elever i begyndelsen af 1. klasse.



Information and editions