Books / fiction for children

Den lille, store pige


Description


Billedbog. En lille pige må klare sig selv og samtidig varte sine forældre op. Da den lille pige selv bliver voksen og får et barn, bliver alting pludselig anderledes.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2000

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 28. Apr. 2000

En alvorlig, stærk og samtidig dejlig varm billedbog med humor, om det at være voksen og barn. Hvilke roller spiller barn og voksen overfor hinanden? Bogen fortæller historien om den lille pige, som må klare sig selv, fordi hendes forældre ikke synes det er deres opgave. De har nok i sig selv og synes egentlig at det er pigens opgave at opvarte dem. Pigen lærer efterhånden at klare sig selv. Da hun bliver voksen beslutter hun sig for selv at få et barn, for så er det jo hendes tur til at blive opvartet og have tid, men sådan kommer det heldigvis ikke til at gå... Beretningen om det lille barn, der fuldstændig bliver glemt og overset af forældrene er så intens og virkelig (desværre) at man som læser kommer igennem hele følelsesspektret. Illustrationerne er anderledes komponeret og holdt i enkle grundfarver. Personerne er tegnet i en skæg og bevidst barnestil der får noget sjovt og levende frem i den ofte alvorlige tekst. Teksten er lang og komprimeret og aldersmæssigt tror jeg man skal være 5 år eller derover for at forstå meningen.


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2000

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 28. Apr. 2000

Dette er beretningen om en pige, der fra helt lille helst skal passe sig selv og snart også varte sine forældre op. Hun konkluderer, at de store er små indeni, og hun, der er lille, må så altså være den store. Så hun glæder sig til at blive voksen og få et barn, så hun endelig selv kan blive passet og få tid til at lege. Med en vis distance og i en let ironisk og let humoristisk tone behandles temaet omsorgssvigt i en billedbog. De enkle, grove og uskønne stregtegninger understreger med få attituder stemningsskift, følelser og handlingsforløb, fremhævet af farvede baggrundsflader. Teksten er bredt fortællende og god at læse op, den tegner nogle situationer, der vil more de mindste klasser med deres venden op og ned på tingene. Også barnets fundamentale behov vil de kunne genkende. Men det er mere oplagt at læse og diskutere den med større børn – og et indslag på et forældremøde ville også være en spændende mulighed. Bogen tangerer den genre, der i overdrivelsen mestrer at holde et spejl op og få os til at reflektere. Og så kan vi glæde os over, at pigen knækker koden og handler helt anderledes, end hun forestillede sig.


Weekendavisen

d. 18. May 2000

By

By

Ina Kjøgx Pedersen

d. 18. May 2000


Berlingske tidende

d. 19. Aug. 2000

By

By

Eva Glistrup

d. 19. Aug. 2000