Books / fiction / roman

Den lysende sten. Bind 4 : Sandhedens sted


Description


Tilintetgørelsen truer Sandhedens Sted, efter Nefer den Tavse er blevet myrdet, og den ukendte forræder har frit spil. Dronning Tausert opsøger Paneb, og sammen lykkes det dem at afværge katastrofen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Oct. 2001

By

By

Beth Høst

d. 11. Oct. 2001

Så er vi nået til 4. og sidste bind i serien Den lysende sten, som foregår i den historiske by Set Maât i det antikke Ægypten, Jacq ved så meget om. Onde kræfter er stadig ude efter den hellige kunstnerlandsby 'Sandhedens Sted', hvor rigets ypperste håndværkere levede. De, der var blevet udvalgt til at udsmykke faraonernes fantastiske grave i Kongernes dal. Ved starten af dette bind er den elskede bygmester Nefer den Tavse netop død. En forræder driver sit spil, beboerne må igennem mange uretfærdige beskyldninger og skumle angreb, før retfærdigheden endelig sker fyldest og en ny Farao gengiver landsbyen dens privilegier og opfordrer til at den stærke, unge bygmester finder ekstra håndværkere til nye bygningsværker. Jacq's baggrund som ægyptolog giver historierne et farverigt, autentisk og utrolig detaljemættet præg. Men det går altså ud over personskildringerne, når fx øjensminkens præcise farve og insektafvisende art omhyggeligt er beskrevet midt i et handlingsforløb -nærmest som en varedeklaration. Forfatteren er en ferm intrigesmed, det er bare svært at engagere sig i figurer, der skildres udelukkende på overfladen. Efterspørgsel som ved tidligere Jacq-udgivelser.