Den nøgne journalist

Bogen er en af de første i Fremad's nye serie Danmark i 90'erne. Journalist ved Information og tidligere redaktør af Corsaren, Nils Ufer, analyserer og debatterer det moralske grundlag forjournalistik. For Ufer er de fundamentale krav at kunne referere, hvad andre siger, og Ufers journalistiske forbillede »er en lille blegsottig person med fedtede flipper, der sidder iforsamlingshuset og refererer«. Journalisten skal være folkets tjener og ikke en del af magtapparatet, og han skal kende grænsen mellem at underholde og informere. Endvidere skal han ikke opfattesig som forfatter, men som en loyal referent af samfundsrelevante oplysninger. Ufer tager afstand fra New Journalism, som han mener indeholder for mange elementer af romanteknik forklædt somdokumentarisme. New Journalism har høj status blandt journalister, men ikke hos Ufer, som iøvrigt i et afsnit beskriver sit journalistiske forbillede - den amerikanske journalist I. F. Stone -skaberen af I. F. Stone Weekly. Ufer formårpå en særdeles personlig skarp og humoristisk måde og i et lettilgængeligt sprog at gøre sine journalistiske betragtninger interessante og tankevækkende- også set i et større mediepolitisk og medieetisk perspektiv. Bogen henvender sig således til alle, der beskæftiger sig med moderne kommunikation og med den skrevne presse. Bogen »Set fra Ishøj«(88/13) rummer en samling af praktiske eksempler på Ufers reportager.

Read the full assessment

Bogen udkom oprindeligt i 1988 og er nu genudgivet i Journalistikkens klassikerserie. Professor ved Institut for journalistik, Anker Brink Lund, kommenterer i et særskilt afsnit Ufers bog og vægter hans ofte modsætningsfyldte journalistik. Journalist Nils Ufer, der efter sin død i 1993 fik Cavlingprisen, analyserer og debatterer i bogen det moralske grundlag for journalistik. For Ufer er de fundamentale krav at kunne referere, hvad andre siger, og Ufers forbillede "er en lille blegsottig person med fedtede flipper, der sidder i forsamlingshuset og refererer". Journalisten skal være folkets tjener, og han skal kende grænsen mellem at underholde og informere. Ufer tager afstand fra New Journalism, som han mener indeholder for mange elementer af romanteknik forklædt som dokumentarisme. Ufer formår på en særdeles personlig skarp og humoristisk måde og i et lettilgængeligt sprog at gøre sine journalistiske betragtninger interessante og tankevækkende. Til trods for bogens alder og det ændrede mediebillede er bogen stadigvæk en sprælsk og aktuel journalistisk "godbid". Bogen Ufer : udvalgt journalistik 1964-93 (1994) rummer en samling eksempler på Ufers reportager og journalistik.

Read the full assessment