Books / fiction for children / roman

Den onde nabo


Description


Kims tante har en ond nabo. En dag ryger Kims bold over i naboens have. Kim går derover og naboen kommer ud med en sav med blod på....

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Apr. 2006

By

By

Vibeke Axelsen

d. 6. Apr. 2006

Målgruppen for en Dingo. Gul med tre prikker er normalt 3. klassetrin, men denne bog vil helt givet få læsere, der både er yngre og ældre. Der er flere lag og temaer i historien, så voksne vil også have fornøjelse af den i en højtlæsningssituation, og den vil være god at læse som fælleslæsning i en 3. klasse. Forfatteren har en trofast fanskare, og hans bøger er populære blandt mange børn fra 2. kl. og opefter. Når de ser denne bogs blodfyldte forsideillustration og læser bagsidetekstens indhold, der lover uhygge og spænding, vil de stå i kø for at læse den. Bogen jonglerer med gys, spænding og humor på et plan, som rammer målgruppen vældig godt. Et fortællekneb, hvor fortællerstemmen i visse passager af bogen henvender sig direkte til læseren, understreger, sammen med den åbne slutning, spændingsmomentet perfekt. 7-årige Kim er på besøg hos sin neurotiske tante. Hun er bange for alting, og hun har set sig gal på naboen. Hun siger til Kim, at naboen er ond, og at han skal holde sig fra ham. Da Kim vil hente sin bold, der er røget ind til naboen, kommer han i kontakt med ham. Og ja, der er både blod og en stor kødøkse med i handlingen, som de fine, morsomme og frygtindgydende illustrationer viser. Men hvem er det, der i virkeligheden er skurken? Et meget raffineret plot i en velskrevet letlæsningsbog.