Books / fiction for children / roman

Den prikkede bjergtrøje


Description


"Det er u-tro-ligt, kære lyttere, Steen Harestrup flyver opad bjerget. Haren slår til, ingen kan følge ham." Den prikkede bjergtrøje! Højere kan man ikke nå når man hedder Steen og er 11 år. Drømmen kører som en film, også da han er på vej ud for at lege med Martin fra klassen, - som har helt andre drømme.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2001

By

By

Lene Kristiansen

d. 2. Apr. 2001

Lille sød historie, næsten som en novelle. Umiddelbart uden det store indhold, men alligevel med et fint indblik i to ca.11årige drenges meget forskellige verdener. Historien går over en eftermiddag. Fortælleren er Steen, den lykkelige ejer af en racer og drømmen om at vinde den prikkede bjergtrøje i Tour de France. En eftermiddag bliver han inviteret hjem til en klassekammerat, Martin, som han ellers aldrig har haft noget at gøre med. Egentlig gider han ikke, men Martin bor på den anden side af "bjerget" og bjerget er et oplagt træningsobjekt når man nu går med Tourdrømme. Bjerget klares ikke med stil som han havde håbet ("tour-speakeren" konstaterer store vanskeligheder), og da han når frem har Martin både en frygtindgydende hund og ikke andet end krig og krigslegetøj i hovedet. Fiaskoen er total - men på hjemturen besejres bjerget og prikkerne danser igen! En bog med plads til både sårbarhed og alvor iblandet en fin og solidarisk humor. Om drengedrømme, der er ligeså virkelige som virkeligheden og om den vanskelige kommunikation, der sandelig også kan være umulig på barneplan Bogen har masser af skønne humoristiske tegninger (i farve), lidt a la Claus Riis' og en far/søn-konstellation vil ikke være af vejen, når bogen skal læses - fra 7/8 år!.


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2001

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 2. Apr. 2001

Her er noget så usædvanligt som en børnebog oversat fra flamsk. Bogen har et glimt i øjet der på sine steder får hovedpersonens overvejelser til at minde om Ulf Starks "Sturebybøger". Det er en drengebog for antihelte. Hovedaktøren er Steen der føler sig lidt uden for det meste, og som drømmer om engang at blive en berømt bjergkører i Tour de France. Læseren bedømmer ikke hans chancer for at få drømmen opfyldt som store. Bogens handling strækker sig over en dag hvor Steen bliver inviteret hjem til Martin, der kun leger krig. Martins hjem er meget anderledes end Steens, og det både tiltrækker og frastøder ham. Steen vil på en måde frygtelig gerne lege med Martin, men han har problemer med at forstå Martins særlige jargon og hans opfattelse af livet, og så føler han sig lige en tak bagefter. Klaas Verplancke har lavet illustrationer der i høj grad er med til at hæve bogen. Hvert kapitel indledes med et antal cykler svarende til nummeret på kapitlet. Og så er der et utal af sjove tegninger med masser af bevægelser, farver og overraskelser. Bogen kan bruges til oplæsning fra 2. kl. eller som frilæsningsbog fra 3. kl.


Berlingske tidende

d. 9. June 2001

By

By

Kari Sønsthagen

d. 9. June 2001