Books / nonfiction / fabler

Den rigeste mand i Babylon : de gamles hemmeligheder bag succes


Description


I fabelform fortælles om de universelle love for rigdom og velstand.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Sep. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 11. Sep. 2008

Bogen udkom første gang i 1926 og fortæller i fabler om rigdommens væsen. Målgruppen er vel alle os, der som Bansir og Kobbi tjener en løn til dagen og vejen, men ikke rigtig synes det bliver til noget.

Bansir er trist og træt af sin fattigdom, da han møder sin ven, musikeren Kobbi, i oldtidens Babylon. Kobbi er ligeså pengeløs. Sammen opsøger de deres barndomsven, Arkad, der, selvom han har samme udgangspunkt som de to, er blevet den rigeste mand i Babylon. Arkad er en venlig mand. Han indvier dem i rigdommens hemmeligheder og fortæller, hvordan han fik opbygget sin formue. Til trods for bogens besnærende løfter, forventer jeg begrænset efterspørgsel, idet fortælleformen, der ganske vist bringer mindelser om 1001 nats eventyr næppe vil virke overbevisende på det store flertal i Danmark 2008.

Bogen ligner ikke rigtig noget andet.

Bogen fortæller i fabelform om de universelle love for rigdom og velstand: Læg en tiendedel af det du tjener til side til dig selv. Søg råd hos kompetente mennesker. Lær at lade guldet vokse.