En tekstløs billedbog hvor man ledes gennem bogen af en rød tråd, hvorom et væld af kalejdoskopiske og umiddelbart af hinanden uafhængige begivenheder udspiller sig. Men kigger man nærmereefter, er der netop en rød tråd i 'handlingen', som bringer os vidt omkring i den europæiske folketro, kunst, kultur og videnskab. Vi møder commedia dell'arte, Dürer, Mona Lisa, Picassos barn medduen, Linné, Niels Holgersen, nordiske trolde og hekse og mange, mange flere kendte og anonyme deltagere. Det er en meget stor scene, hvorpå lykkelige og tragiske begivenheder udspiller sig evigtvekslende. Nogle af aktørerne optræder i flere af billederne, som alle fylder et opslag, men i andre sammenhænge, andre ses kun en enkelt gang. Det er en storslået beskrivelse af livet og kunstenløsrevet fra tid og rum, som i et magisk univers. - Det er en meget ambitiøs og dybt fascinerende billedbog, som man aldrig bliver helt færdig med, der er hele tiden nye indtryk og sammenhænge, somman får øje på. - Noket af Tord Nygrens mest spændende arbejder, og det siger ikke så lidt. Det er svært at sætte alder på denne billedbogs målgruppe, idet der er udfordringer for allealdersklasser i de flotte billedkompositioner, de smukke farver og indholdets kompleksitet.