Books / nonfiction / sygehistorier

Den romerske brobygger : en aspie i normalsyndromets verden


Description


Forfatteren (f. 1944) beretter om sin hverdag og sit liv; både før og efter han som 56 årig får stillet diagnosen Aspergers syndrom. Der gives et indblik i aspiernes synspunkter, perspektiver, tanker og følelser ved at færdes og begå sig i det omgivende samfund.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2002

By

By

Karsten Just

d. 18. Nov. 2002

Aage Sinkbæk lider af Aspergers syndrom, en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, karakteriseret ved manglende evne til og forståelse af socialt samspil, ekstrem egocentricitet, besættelser af specielle interesser og gentagelse af rutiner og ritualer. Alt dette beskriver den nu 58-årige forfatter i denne bog, der har været en besættelse for ham at skrive, og det er der kommet en, ganske i tråd med syndromet, kaotisk bog ud af, hvor forfatteren skriver løs af karsken bælg om sin barndom, ungdommen, skolen, universitetet og voksenlivet, ikke stringent, men med spring frem og tilbage. Han har gennemført et rimeligt fornuftigt liv, er cand. mag. i engelsk, har været gift og fået en søn, men han lægger ikke skjul på de problemer, som Aspergers syndrom har medført for ham. Titlen går på de romerske brobyggeres evne til at bygge holdbare broer ved at overdimensionere dem, ligesom forfatteren altid, qua viden om sin sygdom, har sikret sig , ingen chancer har taget, men kæmpet for at overleve. En meget personlig beretning om denne sygdom, en form for autisme, og en hjælp for de familier, der har børn, der bliver diagnosticerede med syndromet. Det er muligt at få et meningsfuldt liv, på trods.