Efter endt turnus som DRs mand i Moskva udsender LD sin anden bog. Hvor Uhellige alliancer, 1984, foregår i terrorismens Baskerland er dødvandet efter Breshjnev og uroen omkring Gorbatjovsreformer ramme om denne roman om en dansk diplomat, der via et sado-masokistisk dobbeltmord inddrages i magtkampen mellem nyt og gammelt i Sovjet. Gennem fortælleren, der er en uortodoks og isærudiplomatisk diplomat, tegnes et trøstesløst, men meget nærværende billede af et samfund i opløsning, men med svage spirer til noget nyt. Enkelte af Davidsens personer hælder slemt tilkliché-grøften, men hovedparten har virkelig kød og blod. Bogens svaghed er, at Davidsen vil for meget: politisk analyse, hverdagsskildring, thriller, kærlighedsroman... kompositionen bliver såsammensat, at detaljerigdommen går ud over historiens "drive", mens overblikket til gengæld holdes fint. Anvendelse som Uhellige alliancer: til yndere af den politiske spændingsbog.