Books / fiction / roman

Den sande sejr


Description


Skuespiller Alexander Garland bliver i de svenske skove præsenteret for selvudviklingssystemet C.O.R.E., og kommer langsomt til en afklaring med sig selv, sit kokainmisbrug og sin familie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Apr. 2016

By

By

Michael Linde Larsen

d. 29. Apr. 2016

Historie, som med udgangspunkt i forfatterens alter ego, præsenter systemet C.O.R.E. til indsigt og selvrealisering. En mellemting mellem en roman og en selvudviklingsbog, som nok mest vil appellere til de søgende læsere.

På vej hjem fra en optagelse i det nordlige Sverige kører den unge skuespiller Alexander Garland galt i sin bil. Han er stresset og plaget af et tiltagende kokainmisbrug, som truer ham og hans gravide kones parforhold. I de svenske skove møder han guruen Akasha. Gennem hende og selvudviklingssystemet C.O.R.E. finder han en vej ud af misbruget og muligheder for et andet liv. Bogen er stærkt inspireret af forfatterens egne erfaringer. Han har udviklet systemet C.O.R.E. som står for commitment, ownership, replacement og evolution. Søren Vejby har tidligere skrevet Upcoming, som også bygger på egne erfaringer.

På bagsiden af bogen står, at det både er "en roman og en selvudviklingsbog. En hybrid som ikke er set på samme måde før". Beskrivelserne springer i tid og sted, og det kan være svært, at få hold på, om bogen skal læses som en roman eller som en præsentation af selvudviklingssystemet C.O.R.E. Flere af de præsenterede elementer fremstår for mig som almene sandheder. På den anden vil jeg ikke afvise, at de kan være brugbare for et søgende publikum.

I Samtaler med et træ af Carsten Graff sættes et faglitterært emne også ind i en skønlitterær ramme.