Den sidste humanist

Reflekterende og sælsom roman om den evigt bekymrede og eftertænksomme Ditlev, som er gift med Mette. Deres forskelle, og Ditlevs særprægede adfærd, får ægteskabet til at smuldre, og bedre bliver det ikke af, at han stadig hungrer efter sin gamle skolekammerat, Eleonora. For læsere af rolige og eftertænksomme romaner.

Ditlev tænker stadig på Elenora efter så mange år. Hvor mon hun er, og hvad laver hun? Ditlev elsker også at tænke, noget han bl.a. ynder at gøre i en syrenbusk udenfor, til stor gene for hans kone Mette, som finder det mærkeligt og pinligt, at hendes mand står i en busk hver dag. Der er mange forskelle mellem ægteparret, og langsomt går ægteskabet da også i opløsning, hvilket ikke mindst skyldes Ditlevs bekymrede væsen. Da hans søster, Rie, dør, bliver han kun mere tænksom over livet, kærligheden, fortiden og fremtiden.

En meget unik og særlig læseoplevelse. Sprogligt er romanen en rigtig perle, og en del af fornøjelsen ved bogen er virkelig at kunne smage på ordene og fordøje dem, inden man bladrer til næste side. En særdeles velskrevet roman.

Sprogligt og stemningsmæssigt kan bogen minde om Maren Uthaugs Hvor der er fugle.

Read the full assessment