Den sidste ordre

Higgins har begået mange spændingsromaner i tidens løb, også mange udmærkede. Denne (orig. 1993) hører nok til i den svagere ende af forfatterskabet. Den minder om de talrige spændingsfilm, der ruller over tv-skærmen, rimeligt underholdende, overfladisk og med skabelonfigurer, der fx karakteriseres ved at bære cowboybukser eller have et ar i ansigtet (=skurk). Sproget er i orden og miljøbeskrivelserne mere detaljerede end personskildringerne. En dykker finder vraget af en tysk ubåd fra 2. verdenskrig, indeholdende kompromitterende navnelister, der forbinder højtstående britiske regeringsmedlemmer med nazismen. Secret Service og nazisympatisører kappes om at få fat på papirerne, og den forventede skandale mod slutningen udebliver, da de værst implicerede dør og materialet brændes. Således en jævn og ret triviel spændingsroman, som ikke formår at engagere voldsomt pga. overfladiskhed, men dog et underholdende gennemgangsprodukt til det store (især mandlige) publikum, der er til letlæste og letfordøjelige bøger af denne slags. Forsiden viser dramatisk den tyske ørn og hagekorset flydende på et rugende, natmørkt hav, bagsideteksten er indbydende og slår spændingen an.

Read the full assessment