Books / fiction / roman

Den sidste

Del 3 of Johannastad

Description


Da Sille møder Birk for første gang slår det gnister imellem dem - på mere end én måde. Birk er utroligt irriterende og om han så var den sidste mand i verden, ville hun ikke se til hans side! Desværre er han både charmerende og flot. For læsere af historiske romancer med et erotisk tvist.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. June 2024

By

By

Christine Christensen

d. 7. June 2024

Da Sille møder Birk for første gang slår det gnister imellem dem - på mere end én måde. Birk er utroligt irriterende og om han så var den sidste mand i verden, ville hun ikke se til hans side! Desværre er han både charmerende og flot. For læsere af historiske romancer med et erotisk tvist.

Sille har studeret urter, medicin og helbredelse i tre år på Æbelholt kloster og savner efterhånden sin familie og venner i Johannastad. Birk flygtede fra pesten og sit hjem i Sverige, da han var 13 år og har i mange år boet og arbejdet som krigermunk på klosteret Mont Saint-Michel. De to unges første møde i Æbelholt går helt skævt og værre bliver det, da Birk lover at ledsage Sille tilbage til Johannastad. De to går hele tiden skævt af hinanden og alligevel er der også en masse, der drager. Turen hjem til Sverige bliver begivenhedsrig - på mere end én måde. Bogen er tredje del i serien "Johannastad", hvor den første er Den eneste.

Underholdende og veloplagt historisk kærlighedsroman med romantik, drama og erotik. De to unges spirende forelskelse og mødet med egne lyster veksler med dystre tilbageblik på tiden under pestens hærgen og den sorg de mange dødsfald medførte. Bøgerne kan læses uafhængigt, men det giver mest, hvis man læser dem i rækkefølge.

Historie og erotik blandes også i mange af Lisa Kleypas, Julia Quinns og Tessa Dares bøger, fx serien "Lunefulde løfter", hvor Et forførende tilbud er første del.