Den sorte opal

Vi befinder os omkring åhundredskiftet i England, med en enkelt afstikker til Australien, i denne roman, som oprindelig udkom i 1993. Som sædvanlig, når det drejer sig om Victoria Holt, er det en kærlighedsroman, hvor alt først bliver godt, når gåden fra fortiden ikke mere skygger over heltinden og hendes elskede. Jeg-fortælleren, Carmel, er hittebarn, og hun bliver plejebarn i en lægefamilie. Den består af den blide læge, hans krævende hustru, som ikke bryder sig om Carmel, 3 børn og onkel Toby. Efter nogle meget dramatiske hændelser, følger Carmel med Toby til Australien, og ja - han viser sig at være hendes far. Efter hans død vender hun tilbage til England, hun oplever nu et svært valg mellem 2 tilbedere, og først da hun får opklaret alt om de dramatiske hændelser fra barndommen, kan hun vælge. Det lyder kulørt, og det er det. Victoria Holt kan fortælle en dramatisk historie, her er ingen løse ender, og personskildringerne er rimelige. Det er uforpligtende underholding, som ikke stiller de store krav til læseren, selv slutningen kommer ikke som en overraskelse. Personligt synes jeg dog, at teksten er rigelig lang, der er for mange gentagelser i romanen.

Read the full assessment