Books / fiction for children / roman

Den sorte perles forbandelse


Description


Guvernørdatteren Elizabeth Swann og smeden og piratsønnen Will Turner tvinges til at hjælpe piraten Jack Sparrow med at ophæve forbandelsen over Den Sorte Perles besætning og gøre Jack til kaptajn på skibet igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Elin Søborg

2007

Henvender sig til børn fra ca. 11 år med hang til vilde sørøverhistorier og evne til at samle mange tråde og episoder til en hel fortælling.

Historierne fra de to populære film om piratkaptajnen Jack Sparrow, smedesvenden og piratsønnen Will Turner og hans elskede, guvernørdatteren Elizabeth Swann, er her kort genfortalt for børn i et knapt sprog, der gengiver handlinger men ikke stemninger fra filmene, og således på trods af spændende forsider, lovende bagsidetekster og flot layout med teksten trykt henover gamle kort ikke får formidlet filmenes humor, eventyrstemning og gru. Efter min mening beskrives hverken personer eller lokaliteter, så de bliver vedkommende og spændende. Bag i bind 2 reklameres der for Rob Kidds serie om den unge Jack Sparrow.

Det meste af den skønlitteratur om sørøvere, der udkommer for målgruppen for øjeblikket, er i tegneserieform, men i 2004 kom der et par bøger med mere medrivende historier end de foreliggende: Jernfingre og andre sørøverhistorier af Hanna Lützen og Pirater i sigte af Celia Rees.

En action-præget genfortælling af handlingen uden den humor, charme og det gys, man oplever, når man ser filmene. Udstyr og layout vil tiltale målgruppen, der dog vil blive skuffet over ikke at få eventyrstemningen med.