Books / fiction for children / roman

Den sorte ridder


Description


Nis besøger en gammel borg. Der boede engang en ridder på borgen. Han var en grusom mand. Nis bliver lidt bange. Han går alene ind mellem nogle høje hække. Det er ikke let at finde ud igen. Så hører Nis en hest. Er det ridderen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2004

By

By

Hans Radsted (skole)

d. 25. May 2004

En vellykket bog til den første læsetræning (ca. 7-8 år) af forfatteren til den udmærkede serie om Line og Morfar beregnet til samme målgruppe. Nu handler det om Nis, der besøger en gammel borg sammen med mor og far. Han hører den grumme beretning om ridderen, der var så grusom, at han slog sin egen søn ihjel. Nis bliver lidt bange og da de skal ned i fangekælderen, hvor en mand sad lænket i 15 år, er det nok. Han vil hellere ud i gården for at forsøge sig med borgens labyrint, dannet af høje hække. Selvfølgelig bliver han væk og hører pludselig hestetramp. Den sorte ridder er virkelig og Nis reddes i sidste øjeblik af fangen, der overlevede de femten år i hullet. Det er en bog, som nok mest henvender sig til de små drengelæsere, der vil blive fanget ind af forsiden med ridderen på en barsk udseende hest og med sværdet rettet mod Nis' hals. Jesper Deleuran har gennemillustreret bogen, så alle sider er fuldt farvelagt, men således, at teksten alle steder står klart og tydeligt.