Books / fiction for children / fantasy

Den sorte rytter


Description


Fantasy. I et univers af trolddom og magi kommer drengen Garion ud på en rejse, hvor troldkvinden Polgara og troldmanden Belgarath leder rejsen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 2002

By

By

Lis Eriksen

d. 10. Dec. 2002

For fantasy-elskere og i særdeleshed for dem, der med fornøjelse læste den lange og gode serie om Ridder Jernhøg, er der her godt nyt fra forfatteren David Eddings. Den sorte rytter er en spændende og velskrevet første del af fantasy-sagaen: Belgarion sagaen og noget tyder på, at vi kan håbe på en længere serie, der vil kunne placere sig som en klassiker i genren. Bøgerne er tidligere oversat som I spådommens spor (92/15). Vi befinder os med drengen Garion som hovedperson i et fantasifuldt univers af trolddom og magi, kærlighed og politiske intriger, hvor gudernes mangeårige strid bliver en særdeles virkelighedsnær del af Garions liv - det hele fortalt med indlevelse og humor i et letflydende sprog. De første sider i bogen rummer et oversigtkort over de lokaliteter, hvor handlingen udspilles. Derefter følger over syv sider en prolog, der sammen med oversigtskortet forsyner læseren med en række informationer som er nødvendige for at afkode bogens handling. Omslagsillustrationen med Garion, troldkvinden Polgara og den sorte rytter i centrum yder en god indgang til handlingen. Det samme gælder for bagsideteksten, der inviterer til en god, gedigen fantasy-fortælling for de ældste børn og for voksne.


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 2002

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 10. Dec. 2002

Endnu en fantasyroman til fritidslæsning / selvlæsning fra 6. klasse. Den engelske titel er blevet delt i 2 bøger, og dette er 1. del. Begge dele er tidligere udgivet samlet som 1. del i Belgariad-sagaen 1-5 med anden oversætter og anden titel, I spådommens spor (92/15), hvilket desværre ikke fremgår tydeligt. I prologen beskrives det univers, handlingen udspiller sig i. Den 1000-årige strid mellem guderne bliver meget vedkommende for hovedpersonen Garion, der opdrages af troldkvinden Polgara og til dels af smeden Durnik. Under det pludselige opbrud fra de trygge rammer ledsages de af historiefortælleren Ulv. Det antydes i handlingen, at Garion er i fare, men handlingen virker naturligt nok underligt uafsluttet, fordi den fortsætter i 2. del, Den gamle troldmand, som vil være en nødvendig anskaffelse for at få det fulde udbytte af bogen. De fine person- og miljøbeskrivelser samt det fængslende sprog vil dog underholde de mange fantasy-fans. Forfatteren er endvidere kendt for serierne Ridder Jernhøg 1-6 og Eleniaden 1-4.