Books / fiction for children / eventyr

Den tapre skrædder


Description


Billedbog over eventyret om skrædderen, der kunne slå 7 fluer med et smæk. Da han drager ud i verden møder han en kæmpe, som bliver bange for ham, og da han kommer til kongeslottet, hvor kongen lover ham det halve rige og prinsessen, bliver kongen ved med at finde på nye opgaver til ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Torben Bråe Olesen

2008

Bogen egner sig til oplæsning for børn fra 5 år, også anvendelig i indskolingen.

Bogens layout er meget traditionelt. Mange billedbøger så sådan ud for 20 år siden, i dag er det vel få, men her er altså en. Billede øverst og tekst nedenunder, billeder varierer lidt i størrelse, bestemt af tekststørrelse. Teksten er sat i en stor og tydelig sats. Desværre varierer afstandene fra billedets underste kant til tekstens start med op til 1 1/2 centimeter fra side til side, og det gør det grafiske billede lidt uroligt. Billederne er i karikaturlignende stil med udtryksfulde ansigter. Billederne ligner vittighedstegninger. Sproget fungerer, men jeg synes ikke hele historiens og især billedernes potentiale foldes helt ud. Meget sjov og velfungerende forside, bagsiden virker grafisk set rodet, men teksten er indholdsmæssig god.

Sammenlignet med Svend Otto S udgaven, som er udkommet senest i billedopsamlingen som Drengenes store eventyrbog, 2007 er dette en mere karikeret og satirisk udgave, og denne nye udgave er meget langt fra udgaven fra 1999 illustreret af Andrej Dugin & Olga Dugina, der med sine middelalderinspirerede billeder skaber et billedeventyr i eventyret, denne udgave har også en noget forkortet tekst.

Dette er en anvendelig og umiddelbar sjov udgave med et par mindre skønhedsfejl.



Information and editions