Books / fiction / krimi

Den tavse kvinde


Description


For fjerde gang kan læsere af nordiske krimier følge den nysgerrige norske journalist Kajsa Coren. I hendes lille by bliver en stum og isoleret kvinde myrdet, og en ung ensom pige forsvinder sporløst. Hvem står bag ondskaben?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2022

By

By

Lone Krøgh

d. 1. July 2022

For fjerde gang kan læsere af nordiske krimier følge den nysgerrige norske journalist Kajsa Coren. I hendes lille by bliver en stum og isoleret kvinde myrdet, og en ung ensom pige forsvinder sporløst. Hvem står bag ondskaben?.

Kajsa er blevet skilt og er med sine to børn, sin nye kæreste Karsten og deres fælles lille søn flyttet til den lille by Losvika på en ø i det vestlige Norge. Karsten er ved politiet, men langtidssygemeldt efter en traumatisk sag, og i stedet for kun at sætte hus i stand længes Kajsa tilbage til journalistikken. I "De dødes sommer" sker der et par mord, som trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig, men kan fædrelandskærlighed og et forhold til en tysk soldat stadig betyde noget i nutidens Norge? I "Den tavse kvinde" spreder utrygheden sig i byen, da datteren til den prædikant, der blev myrdet sidste år, også bliver fundet myrdet. Hvad er der sket i den familie, og hvorfor forsvinder datteren i nabohuset også? På norsk er der seks bind i serien med Kajsa Coren.

Ganske udmærket serie, hvor plot og privatliv følges ad. Plottet er afgrænset, og det er tilfredsstillende at følge efterforskning og opklaring. Der er glimtvise og velfungerende spring i tid og synsvinkel, som bidrager til at gøre plottet spændende. Kajsa er i praksis nærmest enlig mor, og læseren hepper ligesom Kajsa på, at Karsten snart bliver sit gamle jeg igen.

Læses sammen med krimier af fx Liza Marklund, Carin Gerhardsen og Ninni Schulman.