Books / fiction for children / roman

Den tavse prinsesse


Description


Fantasy. Den magtfulde Hertug Fritz lammer Vidar og røver hans sværd, Det Levende Sværd. Med fare for sit liv kæmper Eriann mod hertugen for at befri Vidar, men magt er ikke nok. Kan hun sejre ved at bruge list?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2012

By

By

Else Lerche

d. 31. Aug. 2012

Den tavse prinsesse er en selvstændig fortsættelse til Det levende sværd, 2010 og Den blinde konge, 2011. Det er fantasy til de 10-12-årige og den er velegnet til oplæsning fra 8 år.

Atter konfronteres pigen Eriann, våbenmester hos Kong Leo, med voldsomme hændelser, der udfordrer hendes udholdenhed og dømmekraft og sætter hendes liv på spil. Hertug Fritz lammer Vidar og bemægtiger sig Det Levende Sværd. Sammen med prinsesse Sofia opsøger Eriann hertugen på hans slot. Her er ikke alt, hvad det giver sig ud for at være. I glimt ser Eriann hans sande, onde natur og undgår trods sult og indespærring at komme i hans vold. Med hjælp fra måneprinsesserne sejrer hun og befrier Vidar. Eriann bruger denne gang mere list og blidhed end våbenmagt. Handlingen følger en stigende spændingskurve og overrasker. Personerne er troværdige og især Eriann udvikler sig. Sproget er levende, varieret og let at læse. Mårdøn Smet har igen illustreret bogen med udtryksfulde s/h stregtegninger og en farveforside af Eriann og hertugen. Bagsideteksten lover spænding, hvilket bogen indfrier.

Som i de forrige bind mærker man inspirationen fra eventyret, her fra Perraults Eventyret om Blåskæg. Andre fantasy-romaner med stærke piger som hovedpersoner er bl.a. den aktuelle Skammerens datter, 2000 og til de lidt yngre Krigerprinsessen, 2006.

Det er en velskrevet og handlingsmættet eventyrlig fantasy-historie som læsere af serien vil efterspørge. Det kunne være sidste bind i serien, men helt sikker er jeg ikke.


Politiken

d. 3. Nov. 2012

By

By

Steffen Larsen

d. 3. Nov. 2012