Forfatteren har skabt en født klassiker, som er en selvstændig fortsættelse af hans tidligere biografiske roman: Vanillepigen, 1991. Historien har referencer til det tidligere værk og kan medfordel læses i sammenhæng med dette. I 1808 befinder spanierne sig på Koldinghus. Det er kold vinternat, og den frysende spansk-mexikanske lejesoldat Gomez har vagten. I sit forsøg på at holdevarmen kommer han til at sætte ild til slottet. Han deserterer og kommer på sin livslange flugt ud for forfærdelige oplevelser. Ved hjælp af et magisk mexicansk dokument, der rummer styrke fralængst henfarne slægtsled, lykkes det Gomez at klare sig gennem et helvede på Jorden. Han får børn (i kærlighed og ved voldtægt), og disse nye generationer bærer den farverige krønike videre meddens skuepladser, skæbner og de forviklinger som disse kombinationer afstedkommer. Man betages af den verbalt gennemførte behændighed med hvilken fortællingen lanceres, de forskellige niveauer påhvilke den foregår samt afselve ordenes vellyd. En helstøbt roman med en veldrejet medrivende handling båret af høj tale med stærkt mytologisk lysstyrke. Et eksempel på at høj kvalitet ogefterspørgsel kan gå hånd i hånd.