Books / fiction / tragedier

Den tragiske historie om doktor Faust (multiple languages)


Description


Renæssancedrama om Faust, som indgår en pagt med Mephistopheles for at opnå viden, rigdom og magt. I 24 år tjener Mephistopheles Faust mod at få hans sjæl til gengæld. En kontrakt underskrevet med blod må nødvendigvis ende tragisk og Faust ender i helvede.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2013

By

By

Line Hoffgaard

d. 26. Aug. 2013

Dramaet om Faust er bredt anvendeligt i kultur- og litteraturstudier eller for erfarne læsere af klassikere og mytefigurer. Højt niveau. Meget smukt og iøjnefaldende pink omslag.

Nyoversættelse af Christopher Marlowes tragiske renæssancedrama om Faust, som sælger sin sjæl til djævlen Mephistopheles mod at få sine ønsker om viden, magt og rigdom opfyldt. En handel, der til sidst sender Faust i helvede. Ideen til Faust har sit udspring i en virkelig tysk person beskrevet i en tysk folkebog "Historia von D. Johann Fausten", 1587. Opført som skuespil i årene op til CM's udgivelse på engelsk i 1604 med titlen "The tragical History of Doctor Faustus". Dramaet er i blankversform med engelsk og dansk tekst side om side. Dertil rolleliste og et fyldigt noteapparat. Interessant forord, der indplacerer Marlowe i sin samtid og sætter dramaet ind i en historisk kontekst politisk, kulturelt og religiøst. Dertil sammenligning af Faust-figuren hos Goethe og Thomas Mann. Marlowe (1564-1593) levede samtidig med Shakespeare og regnes af nogle kritikere for at være lige så vægtig.

Faustmyten er bredt anvendt i kultur- og litteraturhistorien, balletter, film, skuespil og opera. Der findes kun en tidligere komplet dansk oversættelse af A. Halling: Doktor Faustus : et Sørgespil, 1898.

Marlowes drama om Faust er en uvurderlig kilde indenfor europæisk litteratur- og kulturhistorie. Her er en mulighed for at erhverve sig et stykke vigtig litteraturhistorie, som ikke har været oversat til dansk i 115 år.


Weekendavisen

d. 20. Sep. 2013

By

By

Torben Brostrøm

d. 20. Sep. 2013