Books / fiction / roman

Den ustyrlige arving


Description


Easton kan få alle de piger, han peger på. Undtagen Hartley. Hun har problemer nok selv og har ikke lyst til at blive associeret med "The Royals".

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2019

By

By

Maria Sjøblom

d. 12. Apr. 2019

Easton kan få alle de piger, han peger på. Undtagen Hartley. Hun har problemer nok selv og har ikke lyst til at blive associeret med "The Royals". 4. bind af "Royals" for især yngre kvinder.

Easton Royal er 18 år, men er stadig underlagt sin rige fars regler. Nu tager han ikke stoffer længere, men alkohol og kvinder i en lind strøm skal man vel have lov at kaste sig over? Som mellemste bror føler Easton ikke, at der nogensinde er nogen, der lytter til ham. Når frustrationerne ikke får afløb nok på fodboldbanen, kaster han sig over alkohol, slagsmål og kvinder. Hans stedsøster Ella forsøger at hjælpe ham, men først da han møder Hartley, som kæmper for at forsørge sig selv, begynder han at kunne se ud over sin egen næsetip. Hartley ønsker det ikke, men pludselig er hun også indblandet i det drama, der altid omgiver Royal-familien. Som om hun ikke havde nok at slås med selv.

Man bliver ikke lykkelig af at have alt for mange penge, dét er Easton et glimrende eksempel på. Her er underholdende highschool-drama fra første til sidste side. Eatons medfødte egoisme udstilles på glimrende vis af den kloge Hartley, som kæmper for at holde ham på afstand. Men hvem kan sige nej til "The Royals"? Serien var ellers afsluttet, men fansene ville have mere. De bliver ikke skuffede her, og slutningen er så åben, at der helt sikkert er flere bind på vej.

Fans vil også elske Christina Laurens serie "Wild seasons", som starter med Sweet filthy boy.


litteratursiden.dk

d. 20. May 2019

By

By

Lene Jensen

d. 20. May 2019

Endnu en vanedannende historie om the Royals, den rige familie med de utilpassede unge drenge, der tror de kan tillade sig alt, hvis bare de betaler nok. Denne gang er den Easton, der er hovedpersone...