Den vilde dreng

Francois Truffauts Den vilde dreng er uomgængelig for elskere af instruktørens værker og fransk filmkunsts berømte "nye bølge" samt naturligvis alle sande cineaster og seriøse filmstuderende. Og filmens moralske diskurs om, hvornår man kan kaldes et menneske, udvider yderligere målgruppen til også et etisk/filosofisk interesseret publikum.

"Dette er en sand historie. Den begynder i en fransk skov en sommerdag i 1798". Her indfanger bønder en "vild" dreng, der har levet alene i skoven som et dyr. Han får bastant betegnelsen idiot. Hvis ikke det var for Dr. Itard, der begynder at undervise og opdrage drengen, så denne til sidst kan skelne mellem rigtigt og forkert, ret og uret. Filmen er i den grad signeret af Truffaut, som ikke alene instruerer, men også selv spiller rollen som Dr. Itard. Og Den vilde dreng, 1970 er tilegnet Jean-Pierre Leaud - den drengeskuespiller, som Truffaut lancerer i debutfilmen Ung flugt, 1959, som også handler om barndommens landskab og udfordringer, Truffauts kunstneriske fokusområde. Sammen med kærlighed til filmkunsten og kvinden.

Filmen benytter sig af såkaldte iris-åbninger og -lukninger, hvor man begynder eller slutter en scene med at indkredse et centralt motiv. En billedbeskæring, som blev brugt meget i stumfilm, og som her angiver en tidløs stil. Temaet om en "vild" dreng kender man fra fx Kiplings historier om Mowgli og Edgar Rice Burroughs Tarzan-fortællinger.

Meget smuk overensstemmelse mellem form og indhold. Et værk af en mester.

Read the full assessment