Der døde du!

Monologerne kan spilles af dygtige amatørskuespillere. Man kan opføre dem alle fire, eller man kan tage en ud og opføre alene. Ingen krav til scene og rekvisitter.

Maj Johansens 4 monologer blev opført på Cafe Teatret i 2011. Den ene har dog lidt dialog som voice-over i starten. De har ikke nogen handlingsmæssig sammenhæng, men temaet i dem alle er unge, der ødelægges og dør på grund af forældrenes eller samfundets ligegyldighed. De fire monologer kan spilles af to mænd og to kvinder: Barnestjernen Jick fejrer triumfer i en tidlig alder. Han er ellers ved at trække sig ud af den afgørende talentkonkurrence, men med moderens pres bliver det til et farvel til en normal barndom og vejen ind i mediernes søgelys. Liden er pigen, der bliver overbeskyttet af forældrene. Hun forsøger en aften at flygte fra sit hjem, men besinder sig og søger tilbage til det beskyttede liv. Som 120-årig lykkes det hende at gøre sig fri ved at smadre den respirator, der holder hende i live. Locolai er kedsomhedskriminel uden holdepunkt. Han ender med at dø af en overdosis. Kudo er pigebandepigen, skilsmissebarnet, der er kastebold mellem forældrene og allerede meget tidligt i livet bærer på skylden for forældrenes skilsmisse. Som dybt kriminel møder hun en dag sin overmand i skikkelse af en knivstikker.

Monologer kan sætte fokus på tema. Det ses også i G.M. Pedersens Arie for en døende sol & Mens Vorherre sover, 2012, også om utilpassede unge.

Fine spil at bruge, hvor "unge og døden" er til debat.

Read the full assessment