Books / fiction for children / pegebøger

Derhjemme


Description


Pegebog med tykke papsider. Vi ser, hvad der sker i et hjem. Leg, madlavning, bad, havearbejde og meget mere. Tegningerne er i farver og den korte tekst fortæller om aktiviteterne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. June 2010

By

By

Bo Knudsen

d. 14. June 2010

Pegebøger for de ca. 1 1/2-3-årige. Begrebsindlæring og snak om henholdsvis hverdagsaktiviteter i hjemmet og dyr. Forsidens rubrikker med tegninger og ord signalerer korrekt billedordbog.

Pegebøger med solide papsider. Små billedordbøger til begrebsindlæring. Dyr viser vilde og tamme dyr fra hele verden. Der er ingen skarp opdeling i tema eller geografi, men dyrene vises i deres nære miljø. Derhjemme viser, hvad der sker i et hjem, leg, madlavning, havearbejde mv. Opslagene har mellem en og otte farvelagte tegninger, hver ledsaget af en ganske kort sætning. Tegningerne er enkle og tydelige, men også stereotype og uden personlighed. Både dyr og mennesker smiler i begge bøger og i Derhjemme er miljøet så standardiseret, at intet røber bogens franske oprindelse. Her udkom bøgerne i 1998 og 2003.

Det er et stort og varieret udbud af billedordbøger, de to bøger skal konkurrere med. Også mange med mere interessante illustrationer, fx Billedordbogen (07/36) eller den dejlige danske Hva' er det? (2009/16) af Inger Tobiasen. Indhold og niveau som i de to Kigge, pege, lære bøger: Billeder og ord : 18-24 måneder (07/48) og Min dyrebog : 18-24 måneder (07/48).

Fuldt professionelle udgivelser med stive papsider, der kan klare en hård behandling. Indholds- og tegnemæssigt mangler bøgerne dog personlighed og matcher ikke det store tilbud af lignende bøger i pegebogskrybben.