Books / nonfiction / udstillingskataloger

Det arabiske nu : arkitektur & identitet


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Om de særlige, ikoniske kendetegn i den arabiske arkitektur og om samspillet mellem bygningskunsten og en omverden i forandring.

Content

Latest edition,

En verden i venteposition(Mette Marie Kallehauge)

In transit(Hanna Ziadeh)

Rum, offentlighed og folkelighed i arabiske byer(Jakob Skovgaard-Petersen)

Afrofuturisme(Kaelen Wilson-Goldie)

Modernitet og tradition(William J.R. Curtis)

Hvad ønskede folket?(Ala Al-Hamarneh)

Hyperabia(Boris Brorman Jensen)


Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2014

By

By

Helle Winther Olsen

d. 29. Jan. 2014

Et fornemt udstillingskatalog der knytter sig til en aktuel arkitekturudstilling på kunstmuseet Louisiana. Velegnet før og efter besøg, men nok så vigtigt med kvaliteter som inspirerende faglig introduktion til den arabiske arkitektur og dens nutidige udfordringer.

Med bidrag fra danske og udenlandske arkitekter, kunstnere, mellemøsteksperter og forskere sætter bogen sig for at afklare og definere en særlig arabisk identitet inden for arkitekturen. Arkitekturen finder sted og er altid smittet af og i dialog med sine omgivelser. Ørkenen, solen, de kulturelle og sociale omgangsformer og befolkningstætheden i byerne sætter præg på fx den rumlige opfattelse og den skarpe opdeling i offentlig og privat, kvinder og mænd, gæst og vært. Ornamentikken, sløret og den halvgennemsigtige væg eller skærm, der tillader et kig ind til hemmelighederne, er velkendte temaer i den arabiske arkitektur. Et interessant afsnit fortæller om hvordan udenlandske arkitekter som Henning Larsen og Jean Nouvel hver især transformerer og integrerer det arabiske i vellykkede kulturmøder. Som kontrast hertil står skyskraberprojekterne, den globale logoarkitektur med ørken udenom.

Af den sparsomme litteratur på dansk kan nævnes Islamisk kunst og arkitektur, 2008 samt udstillingskataloget Mellemøsten og ung dansk arkitektur, 2006.

Indbydende, informationsmættet udgivelse om de særlige, ikoniske kendetegn i den arabiske arkitektur og om samspillet mellem bygningskunsten og en omverden i forandring.