Et par enæggede tvillingers veje skilles, og hvor den ene bærer på en hemmelighed og får et privilgeret liv som hvid i Los Angeles, må den anden slide i det i Sydstaterne som servitrice og sort. Hvordan kan deres tilværelse falde så forskelligt ud? For læsere af bredt anlagte familieromaner.
Amerikansk bestsellerroman om hemmeligheder, identitet og race. Stella og Desiree er tvillinger og egentlig sorte, men meget lyse i huden. De vokser op i en flække i Louisiana, hvor det gælder om at være så lys som muligt. De løber hjemmefra som 16-årige i 1968, og efter et par år i New Orleans går Stella sine egne veje og vælger at blive hvid, samtidig med hun skjuler sig for familien uden at se sig tilbage. Desiree leder forgæves efter hende og må vende alene tilbage til sit barndomshjem med en meget mørk datter. År senere møder Stella og Desirees døtre tilfældigvis hinanden, den ene hvid, den anden sort, og det sætter gang i tankerne hos både mødre og døtre.
Velskrevet og underholdende roman, der ud over tvillingernes historie giver et billede af USA fra 1950'erne til 1980'erne med raceadskillelse, borgerrettigheder og kvindefrigørelse. Skift i tid og synsvinkel driver handlingen frem, og det er en roman, der vil appellere bredt.
Læses fx sammen med episke amerikanske romaner som Det store i det småJordens saltHvor flodkrebsene synger, Jordens salt og Hvor flodkrebsene syngerLæses fx sammen med episke amerikanske romaner som Det store i det små, og Hvor flodkrebsene syngerLæses fx sammen med episke amerikanske romaner som Det store i det små, Jordens salt og .