Det femte barn

Harriet og David er begge lidt gammeldags. Derfor forelsker de sig i hinanden og flytter ind i et gammelt hus på landet, fast besluttede på at satse på et gammeldags familieliv med en større børneflok. I starten ser alt ud til at lykkes for dem, og gennem 1970'erne får de fire børn og deres hjem bliver hjemsted for familie fra nær og fjern. Men ved fødslen af det femte barn vender lykken. Barnet, en dreng, der får navnet Ben, viser sig nemlig at være en »skifting«, voldsom, ubehersket, dårligt begavet og på alle måder sær. Det lykkes at få Ben anbragt på en »klinik« for overklassens fejlfrembringelser, og familien ånder lettet op. Men Harriet opsøger Ben og tager ham med hjem igen, hun kan ikke bære at opgive ham, selv om det betyder, at enhver drøm om et fortsat lykkeligt familieliv hermed må opgives. Og romanen slutter udsigtsløst med Harriets konstatering af, at Ben vil ende som kriminel, uelsket og uønsket af alle. Bogens budskab bliver således en konstatering af, atkvinders følelser for deres afkom går ud over den rationelle afvisning og heller ikke behøver at hvile på følelsesmæssige bindinger af positiv karakter. Det er en ur-egenskab, der sætter sig igennnem på samme måde som generne kan spille selv det bedst planlæggende ægtepar et puds. Set i relation til Doris Lessings forfatterskab i øvrigt er denne blandt de lettest læselige, uden at den af den grund er mindre fængslende. Og det er jo ikke noget specielt engelsk problem, at det er svært at holde fast ved gammeldags livsværdier, når onde og uberegnelige kræfter udefra pludselig trænger sig på.

Read the full assessment

Harriet og David er begge lidt gammeldags. Derfor forelsker de sig i hinanden og flytter ind i et gammelt hus på landet, fast besluttet på at satse på et gammeldags familieliv med en størrebørneflok. I starten ser alt ud til at lykkes for dem, og gennem 1970'erne får de fire børn og deres hjem bliver hjemsted for familie fra nær og fjern. Men ved fødslen af det femte barn venderlykken. Barnet, en dreng, der får navnet Ben, viser sig nemlig ar være en »skifting«, voldsom, ubehersket, dårligt begavet og på alle måder sær. Det lykkes at få Ben anbragt på en »klinik« foroverklassens fejlfrembringelser, og familien ånder lettet op. Men Harriet opsøger Ben og tager ham med hjem igen, hun kan ikke bære at opgive ham, selv om det betyder, at enhver drøm om et fortsatlykkeligt familieliv hermed må opgives. Og romanen slutter udsigtsløst med Harriets konstatering af, at Ben vil ende som kriminel, uelsket og uønsket af alle. Bogens budskab bliver således enkonstatering af, at kvindersfølelser for deres afkom går ud over den rationelle afvisning og heller ikke behøver at hvile på følelsesmæssige bindinger af positiv karakter. Det er en ur-egenskab,der sætter sig igennem på samme måde som generne kan spille selv det bedst planlæggende ægtepar et puds. Set i relation til Doris Lessings forfatterskab i øvrigt er denne blandt de lettestlæselige, uden at den af den grund er mindre fængslende. Og det er jo ikke noget specielt engelsk problem, at det er svært at holde fast ved gammeldags livsværdier, når onde og uberegnelige kræfterudefra pludselig trænger sig på.

Read the full assessment