The libraries' assessment
d. 2. Feb. 2010
By
By
Ulrich Breuning
d. 2. Feb. 2010
I Det femte element (1997) er franske Luc Besson på amerikansk sci-fi-eventyr med superstjernen Bruce Willis som mut og maskulin hero. Det giver den udadvendte, fabulerende og muntert larmende omgang futura et drys af Hollywood-glamour, Gary Oldman og Chris Tucker er også med i markante biroller, men det glatte lag af en postmodernistisk genreøvelse bærer så udpræget Luc Bessons fingeraftryk. Det femte element har som flere andre Besson-film allerede en aura af kult omkring sig, så målgruppen er i høj grad yndere af instruktørens værker samt naturligvis det publikum, der sætter pris på kulørt science fiction og ramasjang i den store stil.
I det 23. århundrede trues verden af undergang. Alt liv vil blive udryddet. Og det handler ikke om penge eller magt. Men om den ultimative ondskab! De fire livskabende elementer luft, ild, jord og vand kan ikke mere stå alene. De skal symbolsk placeres på en bestemt måde omkring et mystisk femte element, men hvordan? Den sidste af sin slags, en forhenværende elitesoldat, der nu kører taxa i New York, får overdraget en enkel mission: Frels verden.
En udsøgt ekstravagant stil, der byder på fantastisk scenografi og opfindsomme kostumer, kan minde om tidlige Besson-film som Nikita, 1990, men filmen er samtidig et overflødighedshorn af visuelle referencer til sci-fi-genrens hovedværker, fx Ridley Scotts Blade runner, 1982.
Stadig et flot genrestykke, men det mest langtidsholdbare element er en subtil humor, som nærmest gør filmen elskværdig.
