At referere handlingen i denne moderne »gothic tale« er på grund af længden temmelig omsonst. Det drejer sig om en række dødsfald, som er lidt mystiske - umotiverede selvmord eller pludseligehjerteanfald. Under afdækningen af årsagerne knyttes de forskellige historier sammen til et hele. Det handler om døde, der lever et skinliv ved at udsuge levende mennesker og dyr, men det er langtfra en traditionel vampyrhistorie, kors, pæle eller sølvkugler spiller ingen rolle, der er derimod elementer af ikke-kristne (spec. indianske) myter om ånder, der kan påtage sig utalligeskikkelser. Det er en meget velkomponeret roman, hvor de mange forløb flettes sammen, uden at der efterlades løse ender. Trods spring i kronologien og undertiden ret bratte skift mellem 3. personog jeg-form, virker opbygningen logisk, og romanen er ikke vanskelig at læse; den er spændende og uden tomgang igennem næsten 300 sider. En vellykket balance mellem tradition og fornyelse, i engenre hvor der i lang tid harværet kraftig overvægt af det første.