Books / fiction for children

Det gule mærke


Description


Tegneserie i farver. En videnskabsmand, der ved en epokegørende forskning er blevet i stand til at fjernstyre andre personers handlinger, lader sig lede af forbryderiske og hævngerrige interesser.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Walther Knudsen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Med dette 3. bind i serien om Blake og Mortimer har vi forladt pyramiderne og er kommet til London. Miljøet er som hos Edgar Wallace og Conan Doyle: Tåge, mystiske forbrydelser, klubber,bobbyer og togrejser. Kort sagt den stemning, vi alle kender, selv om vi aldrig er kommet længere vestpå end Esbjerg. Historien er en typisk »mad scientist« fortælling, hvor iøvrigt et besøg påBritish Museums store læsesal spiller en afgørende rolle. Jacobs må stilmæssigt karakteriseres som hørende til Hergé-skolen, med en personkarakteristik, som er lidt mere realistisk end Tintin.Specielt for Jacobs er den store tekstmængde, som gør, at vi her har en tegneserie, som absolut skal læses! Oversættelse og tekstning er på bedste vis foretaget af Freddy Milton, som endda hartilladt sig en privat vits på side 51. Anskaffelse som bind 1 og 2 til store børn, unge og voksne.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Arne Holst (skole)

d. 18. Dec. 2018

Tegneserie i farver, format ca. 22X29.5 cm, 68 sider. Handlingen foregår i London på et tidspunkt efter 2. verdenskrig. Vi er i The Tower, hvor bl.a. kronjuvelerne opbevares. Trods omhyggeligbevogtning bliver kongekronen stjålet, og tyven efterlader et gult mærke med bogstavet M. Dette er optakten til en række forbrydelser, som bl.a. omfatter bortførelsen af en læge, en dommer og enredaktør. Professor Mortimer forsøger sammen med kaptajn Blake og Scotland Yard at opklare mysteriet, og flere gange er de tilsyneladende lige ved at fange forbryderen - men den sortklædteskikkelse undslipper hver gang. Forbrydelsernes grovhed accelererer, og da professor Mortimer omsider kommer på sporet af forbryderens skjulested, bliver han selv taget til fange. Han bliverkonfronteret med hjernen bag begivenhederne, en sindssyg videnskabsmand, som vil hævne en forsmædelse. Ved hjælp af såkaldte Mega-bølger er videnskabsmanden i stand til at styre menneskershandlinger, såvel som de bliver udstyretmed uhyre kræfter og en »magnetisk« beskyttelsessfære, som gør dem næsten usårlige. Med list lykkes det professor Mortimer at få krammet på den galevidenskabsmand,- som ender sit liv i flammerne fra en højspændingsudladning. Det er en spændende historie trods en yderst kompliceret handling. Beskrivelsen af Londons lokaliteter sker medgeografisk akkuratesse. Teksten er særdeles omfattende, ofte med fremmedord. Typerne er små og vanskeligt læsbare. Gode tegninger og farvelægning. Gode læsere fra ca. 14 år.


Kulørte sider

årg 5 (1979), nr 33

By

By

Per Vangtoft

årg 5 (1979), nr 33