Books / fiction for children / billedbøger

Det her er Pax


Description


Pax er en gnaven hund, der ikke så let bliver begejstret for noget som helst. Men måske er der alligevel en, han har et blødt punkt for? Sød billedbog for hundeelskere på 3-6 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2021

By

By

Marianne Agger

d. 16. Feb. 2021

Pax er en gnaven hund, der ikke så let bliver begejstret for noget som helst. Men måske er der alligevel en, han har et blødt punkt for? Sød billedbog for hundeelskere på 3-6 år.

På forsiden ses hunden Pax. Han ser en smule gnaven ud, og det er han også. Pax kan ikke lide at blive klappet, at gå tur, hente bolde eller få nye venner. Faktisk kan han ikke engang lide fødselsdage, kage, balloner og gaver! Men så flytter bogens fortæller ind i Pax' hus. En lille hundehvalp, der fortæller, at Pax nu elsker at gå i bad, lege gemmeleg og få krammere næsten ligeså meget, som han elsker pølser. Pax elsker alt ved pølser, og han vil ikke dele sine pølser med nogen. Men måske kan der alligevel blive en lille pølse til hundehvalpen? Chris Chatterton har lavet flere børnebøger, men kun 10 minutter til sengetid - lille enhjørning er oversat til dansk.

På bagsiden står, at bogen er "til alle, der af og til har en Pax-dag". En dag, hvor man bare ikke gider nogen eller noget, men hvor man alligevel må indse, at der er noget og nogen, der gør en glad. Pax' mimik er genial, og det er virkelig en sød og sjov bog i al sin enkelthed. Tegningerne er nærmest små plakater i sig selv. Teksten er kort, men fortæller mere mellem linjerne.

En anden sjov billedbog om en hund og med en fin billedside er HundeåndeDa Boris fik gæslinger. Pax minder lidt om den gnavne bjørn Boris i fx Da Boris fik gæslingerEn anden sjov billedbog om en hund og med en fin billedside er Hundeånde. Pax minder lidt om den gnavne bjørn Boris i fx .



Information and editions