Det inderste råstof : beretninger fra en rejse til Det Blå Folk

Siden sin barndom har Drewsen haft en drøm om ørkenen og om at møde det blå folk, tuaregerne - en drøm, hun de seneste år har fået opfyldt gennem en række rejser til Mali, hvor hun har boet i ørkenen og har opbygget en række venskaber. Tuaregerne er nomadefolk med et stort handelstalent, der af mange rygsæksturister opfattes som grådighed og optrækkeri. Drewsen ser helt anderledes på det og accepterer, at det er muligt at købslå om alt og intet er gratis, selv om det også for hende af og til kan være for pågående. Til gengæld accepterer hun på ingen måde kvindelig omskæring, og diskuterer det en del med byfolk, da det ikke er praksis hos nomaderne. Hun skriver smukt og indfølt om livet i ørkenen uden på nogen måde at romantisere, og hun er hele tiden bevidst om sin egen rolle som tilskuer, men skriver hjerteskærende brutalt om den systematiske invalidering. Hun bor i længere perioder i små teltlandsbyer og kommer længere og længere ud i ørkenen på den anden side af Timbuktu, der ellers af nogen regnes for verdens ende. Til sidst når hun også de legendariske saltminer, hvorfra de store kamelkaravaner stadig udgår. En dejlig og holdningspræget rejsebog helt uden billeder, som man faktisk slet ikke savner: Det smukke sprog danner billeder nok.

Read the full assessment