Betragtet som helhed er denne novellesamling ikke på højde med Tunströms romaner. Det virker som om den er samlet sammen af noget han har haft liggende. Men selv det næstbedste af en stordigter er af værdi og viser talentets spændvidde. I disse otte noveller, af forskellig længde og fra forskellige tider og steder, kredser han om de samme temaer, som altid har optaget ham, og de ergennemsyret af hans eksistentielle, religiøse tro på, at der trods alt er lys bag ved mørket. Livet styres af tilfældigheder, som vi ikke selv er herrer over, og det er i reglen tragisk ogubarmhjertigt, men alligevel er vi del af en større helhed, der rummer kimen til frelse. Det er denne viden og tro, Tunström formidler, og når han er bedst helt uden sidestykke. I denne bog er dergode historier, skrevet i hans egen helt personlige stil, og enkelte perler. For hans trofaste læserskare er det selvfølgelig læsning.