Det selskabelige samfund : essays om medier mellem mennesker

En bog om forholdet mellem medier og mennesker i det moderne samfund må i sagens natur være i stadig bevægelse. Det har forfatteren taget konsekvensen af ved at udsende en 2. udgave af bogen allerede 2 år efter den første. Bogen er beriget med 3 kapitler. Essayet "Det litterære selskab" om den trykte bogs ændrede rolle i den digitale tidsalder bør være pligtlæsning for alle bibliotekarer og forlagsfolk, mens afsnittet "Min egen krønike" viser, hvordan medier bruges som et middel for det moderne menneske til at markedsføre sig selv og indskrive sig i den store samfundshistorie. Behovet for selvskabelse og mening giver sig udslag i strømmen af biografier fra mennesker, der blot er i begyndelsen af det voksne liv, mens webloggen indikerer bloggerens sociale status efter devisen "sig mig, hvem du linker til, og jeg skal sige dig, hvem du er". Det er et middel til selvfremstilling, men skaber samtidig fællesskaber. Disse fællesskaber på tværs af store afstande er med til at skabe "de svage bånds fællesskaber", som ikke udelukkende er negative og overfladiske, men som kan være en sund modvægt til de stærke sociale bånds ofte selvbekræftende mekanismer. Bogen er en beskrivelse af en samfundsudvikling, der stort set er uden for offentlig regulering, men som er kraftig medvirkende til adfærd, holdningsskifte og samværsformer. Den nye udgave kan fungere side om side med 1. udgaven.

Read the full assessment

Det er en uhyre interessant bog, der skjuler sig bag et kedeligt og videnskabeligt omslag. Forfatteren - professor i medievidenskab - påviser, hvordan det moderne menneskes liv er gennemsyret af medier, og bogen handler om, hvad mennesker gør ved medier, men mest af alt hvad medier gør ved os mennesker. De har ændret menneskelig kontakt på en lang række områder, og han gennemgår, hvordan medierne erstatter og er selvskabelighed, hvordan samtalen påvirkes, hvordan tv-oplæsere træder i stedet for menneskelig kontakt, hvordan tv-mediet har udviklet sig, det politiske liv og sågar kongehuset. Også mediernes påvirkning af sprog, overtroens indtog i massemedierne, reality-tv, elektronisk legetøj, nærhed, seksualitet og det at være konstant tilgængelig via mail og mobiltelefon er behandlet. Den kommer vidt omkring, men de enkelte afsnit hænger sammen og skaber tilsammen en spændende bog, der er relevant i mange sammenhænge. Den er velskrevet, lettilgængelig og er ikke præget af dommedagsstemning, men er en nøgtern og præcis analyse af en samfundsudvikling, der berører alle aspekter af vores kultur. Den kan betragtes som en opfølger til Sturmark Det hele menneske (98/29). Bogen kræver lidt formidling, men bør få en bred læserskare.

Read the full assessment